Cookies

Vi bruger cookies for at kunne tilbyde en så god brugeroplevelse som muligt.

→ Privatlivspolitik

Filantropisk rådgivning.

Skræddersyet og evidensbaseret rådgivning i filantropi.

Ønsker du at bidrage til, at verden bevæger sig i en positiv retning for flest muligt, men er du usikker på, hvordan du kommer igang eller hvordan din filantropiske portefølje kan gøre mest gavn?
Vi tilbyder gratis filantropisk rådgivning og vores rådgivere kan hjælpe dig med at finde de velgørende tiltag, der passer bedst til dig.
Vi har hjulpet mange familier, velhavere og selskaber med deres filantropi. Baseret på dine værdier, ønsker og behov, kan vi hjælpe dig med at sammensætte en filantropisk portefølje, der er både effektiv og dækker dine hjertesager.
Tag kontakt til en af vores dygtige rådgivere for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig i dit filantropiske engagement.
Vores viden rækker ud over de formål, du kan donere til på giveffektivt.dk. Vi har hjulpet med at finde effektive støttemuligheder inden for uddannelse, fattigdom, biodiversitet, klima, ligestilling og tiltag, der sikrer menneskehedens fælles fremtid.
Vores rådgivere:

Ulrik Koefoed Johnsen

Ulrik er direktør i Giv Effektivt og har en baggrund i erhvervsøkonomi og filosofi fra Copenhagen Business School.
Han har skrevet om filantropi, velgørenhed og udviklingsbistand i en række danske medier som Berlingske, Information, Globalnyt, Kristeligt Dagblad, Filantropi.dk og Impact Insiders. Han har også delt sin usædvanlige livshistorie i flere podcasts og radioprogrammer.

Jonas Kristoffer Lindeløv.

Jonas er forperson for bestyrelsen og medstifter af Giv Effektivt.
Med en ph.d. i kognitiv neurovidenskab og en baggrund som forsker har han i årevis arbejdet for at omsætte kompleks viden til konkret handling – i dag især gennem Giv Effektivt.
Han har formidlet dette budskab i de fleste større danske medier – både på tv, i radio og aviser.

Book et møde med os.

Vi kan hjælpe dig med:
Filantropisk portefølje.

Vi hjælper dig med at kortlægge, hvilke værdier og principper, der er vigtige for dig, og med at udarbejde en filantropisk portefølje, som både er effektiv og dækker dine hjertesager. Vi har indgående viden om mange formål inden for effektiv velgørenhed og et bredt netværk i et internationalt miljø af eksperter på området.

Ekspertise og netværk.

Vi kan introducere dig til andre, der har erfaring med evidensbaseret filantropi og har gået den vej, du nu overvejer at tage. Ud over vores egen ekspertise kender vi internationale eksperter, som vi kan rådføre os med – både inden for klima, dyrevelfærd, AI-sikkerhed og andre velgørende formål.

Matchmaking og opfølgning.

Vi kan sætte dig i direkte kontakt med modtagerorganisationer og facilitere personlig opfølgning, hvis du ønsker mere indsigt i deres arbejde eller overvejer at besøge dem. Vi kan også undervise dig, din familie eller din virksomhed i filantropi og effektive velgørende formål – for eksempel ved at fremskaffe yderligere information, udvikle materiale eller holde oplæg.

Som iværksætter går jeg efter størst impact. Derfor donerede jeg 1 million kroner til Giv Effektivt.

Image

Jamie Holst

↳ 

Iværksætter og medstifter af Baymard Institute.