Dyrevelfærd.
Problemet.
Over 80 milliarder landdyr og mere end 120 milliarder opdrættede fisk slagtes årligt globalt1,21.Hannah Ritchie, Pablo Rosado og Max Roser "Animal Welfare"2.Mood, A. & Brooke, P. (2023) "Estimating global numbers of farmed fishes killed for food annually from 1990 to 2019", Cambridge University Press, . Medregner man vilde fisk, lander det samlede tal på over 1.200 milliarder dyr, der dræbes til mad hvert år11.Mood, A., & Brooke, P. (2024) "Wild Fishes Are Caught By The Trillions Every Year".
De fleste opdrættede dyr lever hele deres liv i intensive produktionssystemer, der systematisk forhindrer naturlig adfærd. Slagtekyllinger er avlet til at vokse så hurtigt, at deres ben og organer ofte ikke kan følge med, hvilket giver udbredte bevægelsesproblemer11.Knowles, T. et al. (2008) "Leg Disorders in Broiler Chickens: Prevalence, Risk Factors and Prevention". Søer holdes i mange lande stadig i drægtighedsbokse eller farebokse, der er så trange, at de ikke kan vende sig om11. (2023) "Welfare of pigs on farm". Fisk i opdræt oplever ofte i dårlig vandkvalitet og overfyldning, og et flertal slagtes uden forudgående bedøvelse.
Løsningen.
De mest effektive måder at mindske denne lidelse på er gennem strukturelle ændringer - dvs. ikke individuelle forbrugervalg, men ændringer af de standarder, hele industrien opererer efter.
Virksomhedskampagner presser store fødevarevirksomheder og supermarkedskæder til at indgå bindende dyrevelfærdsaftaler for deres forsyningskæder. Det kan for eksempel være et skifte fra burhøns til fritgående høns, eller krav om mere plads og langsommere voksende racer til slagtekyllinger. Det sker gennem en kombination af offentlige kampagner, undercover-dokumentation af reel praksis og direkte dialog med virksomhedernes ledelse.
Politisk lobbyarbejde er en anden effektiv tilgang, og handler om at ændre de regler og love som hele industrien opererer under - for eksempel forbud mod batteribure, halekupering uden bedøvelse, eller skærpede krav til belægningsgrad og slagtemetoder.

Evidens.
I 2012 underskrev en gruppe ledende neuroforskere Cambridge-erklæringen om bevidsthed11.Luiz Melo (2012) "The Cambridge Declaration on Consciousness", , som konkluderer, at de neurologiske strukturer, der muliggør bevidste oplevelser, ikke er unikke for mennesker. De findes blandt andet også hos fugle og en række andre dyr.
Selvom der er enighed omkring dyrs bevidsthed, er der fortsat stor usikkerhed omkring i hvilken grad de oplever ubehag og velvære sammenlignet med mennesker. Forskningsinstituttet Rethink Priorities har estimeret udvalgte dyrs trivselsintervaller11.Fischer, B. (2023) "Rethink Priorities’ Welfare Range Estimates", , og vurderer, at grise kan opleve omkring 50% og høns omkring 30% så meget lidelse og trivsel som mennesker - hvilket er mere, end de fleste intuitivt antager.
Et af de mest omfattende studier af slagtekyllingers benproblemer11.Knowles, T. et al. (2008) "Leg Disorders in Broiler Chickens: Prevalence, Risk Factors and Prevention", baseret på 51.000 fugle fordelt på 176 flokke, fandt, at over 27,6% af fuglene udviste dårlig bevægelighed, og 3,3% var næsten ude af stand til at gå ved en gennemsnitsalder på blot 40 dage.
En analyse fra Faunalytics (2026)11.Troy, A. (2026) "Animal Product Impact Scales 2026: Updated U.S. Estimates And The U.K.’s First Animal Product Impact Data" af 97 forskellige fødevareprodukter viser desuden, at kyllinge-, fiske- og ægprodukter forårsager mest lidelse per portion, mens mejeriprodukter konsekvent ligger lavest. En enkelt portion kyllingepålæg er forbundet med over 9 dages lidelse - det højeste af alle undersøgte produkter.
Evaluering af Sinergia Animal og The Humane League.
Begge vores anbefalede organisationer inden for dyrevelfærd er vurderet af Animal Charity Evaluators (ACE) - en uafhængig evaluator af dyrevelfærdsorganisationer - som blandt de mest effektive i verden til at reducere dyrelidelse11.Animal Charity Evaluators (2026) "Recommended Charities".
The Humane League har flere gange været blandt ACE's anbefalede organisationer. ACE vurderer11.Animal Charity Evaluators "The Humane League", at deres arbejde med at holde virksomheder ansvarlige for deres burfri-løfter hjælper omkring 11 æglæggende høns pr. dollar, mens deres arbejde med Better Chicken Commitment (bedre forhold for slagtekyllinger) hjælper omkring 46 slagtekyllinger pr. dollar. Organisationen har siden 2005 medvirket til over 2.700 virksomheders burfri-tilsagn globalt, og driver Open Wing Alliance - et netværk af 80+ organisationer i 70+ lande.
Sinergia Animal arbejder i otte lande i Latinamerika og Sydøstasien, hvor dyrevelfærdslovgivning ofte er svag eller fraværende. ACE vurderer11.Animal Charity Evaluators "Sinergia Animal", at organisationens virksomhedskampagner hjælper omkring 54 høns pr. dollar, mens deres grisevelfærdsprogram i Brasilien hjælper omkring 21 søer og 285 smågrise pr. dollar. Organisationen har til dato sikret 169 burfri-tilsagn og 26 virksomhedsaftaler til at øge grisevelfærd siden 2017.